Afkom efter Kristall

Kristall har pr. 02.10.2015 138 afkom. Generelt er afkommene velproportionerede med flot hals, meget tillidsfulde og behagelige i omgang, let ridelige med masser af tölt og afspejler Kristalls smidige bevægelser.

Flere af Kristalls Hedebo-afkom er vist ved Det Fynske Dyrskue, hvor de har opnået 23 point og ærespræmier.

Herunder vises nogle afkom efter Kristall.

Björk Hedebo

Björk fra Hedebo

Mor: Mardöll frá Þingeyrum

Smukke Björk fra (f. 2007) er som 4-års bygningsbedømt ved DI´s kåring i Herning, maj 2011.Her blev hun bedømt med en total bygning på 8,02, med bla. 9,0 for hove.

Embla Hedebo

Embla fra Hedebo

Mor: Mardöll frá Þingeyrum

Embla (f. 2009) er en velproportioneret og letbygget hoppe. Hun er utrolig nem i omgang, er fantastisk sød og samarbejdsvillig samtidig med at hun er energisk og følsom; hun er en rigtig sjov hest at ride.

Eitill Hedebo

Eitill fra Hedebo

Mor: Flauta frá Skáney

Eitill (f. 2009) er en meget stor og langbenet, gudesmuk vallak. Han er en rigtig sjov og glad hest at arbejde med. Han har meget smidige bevægelser, tager meget lange skridt. Han er 5-gænger med meget let til tölt.

Bósi Hedebo

Bósi fra Hedebo

Mor: Draumadís fra Hedebo

Bósi (f. 2007) er en flot stor vallak, som er sød og nem at håndtere. Han har store, flotte bevægelser og er en rigtig god og sjov ridehest!

Sigurósk fra Bragabo

Mor: Þoka frá Feti

Sigurósk (f. 2008) er en smuk hoppe, der som 6-års blev kåret med 7,83.
8,16 for byg (herunder 9 for hals, 8,5 for proportioner og 8 for overlinje og hove).
7,61 for rid som 4-gænger (8,5 for galop og vilje/sind, 8 for resten).